Supermarkedet SPAR flytter ind i Rødovre Port

Supermarkedskæden SPAR har underskrevet en lejeaftale og slår vinteren 2023 dørene op for en splinterny butik i Rødovre Port, hvor bl.a. Lagkagehuset også er flyttet ind. 

Rødovre Port tager form, og i løbet af 2023 er omkring 1.000 beboere flyttet ind i det nye boligområde. Nu kan beboerne glæde sig over at få selskab af supermarkedskæden SPAR, som har indgået en aftale om et butikslokale i Rødovre Port på 1.200 m². 

Thomas Færch, CEO hos Gefion Group, siger:

“Vi er rigtig glade for, at SPAR flytter ind i Rødovre Port. SPAR er en supermarkedskæde, der differentierer sig fra de andre ved at have meget fokus på lokalområdet, og min forventning er derfor, at det vil gavne hele området. Både de knap 1.000 nye beboere, som får et nyt lækkert supermarked som nabo, og de 4.000 mennesker, som dagligt tager til eller fra Rødovre Station.”

SPAR arbejder pt. på at klargøre butikslokalerne, så de står klar til åbning forventeligt i december 2023.

bubble